Klimakrisen er vor tids største udfordring. Heldigvis er der ting vi alle kan gøre, for at leve mere bæredygtigt. Her er 3 konkrete tips.
Har du fået nok af krisesnakken, og vil du aktivt selv tage del i den grønne omstilling? Så er du havnet det rette sted! Her på GreenDeals.dk tilbyder vi dig nemlig information om, og tilbud på, grønne og bæredygtige løsninger. Denne gang har vi samlet en liste med 3 helt konkrete, samt ikke mindst enkle, tips til, hvordan du kan leve mere bæredygtigt. Lad os komme i gang!
Vil du leve mere bæredygtigt? Så lad dig inspirere af vores 3 enkle tips
Tip nummer 1: Spis plantebaseret
Produktionen af kød er en af de absolut største klimasyndere. Vi siger ikke nødvendigvis at du skal droppe kødet totalt. Du kan også sagtens blot skære ned på det, og i stedet gå over til at købe kvalitetskød, som velsagtens vil være dyrere, men som du køber langt sjældnere. Begynd i stedet at spise langt mere plantebaseret. Det er godt for klimaet, miljøet og din sundhed.
Det danske landbrug stod i 2021 for 29% af de danske drivhusgasudledninger. Det er et af verdens mest kødintense landbrug, og det kan desværre ses via dets negative konsekvenser for den sparsomme danske natur. Det fører også til massive problemer for det danske havmiljø. Så pres på for den nødvendige omstilling. Det kan du gøre ved at efterspørge flere planter, og mindre kød.
Vil du spise mere vegetarisk? Så lad dig inspirere af listen over 5 af de bedste vegetariske kogebøger
Find tilbud på vegetariske kogebøger
Det vegetariske køkken er virkelig lækkert, og der er masser af smagfulde opskrifter at kaste sig over. Savner du inspiration? Vi har den klar til dig! Find tilbud på de bedste vegetariske kogebøger her.
Tip nummer 2: Sænk klimabelastningen fra din bolig
El og varme står for ca. ni procent af danskernes gennemsnitlige drivhusgasudledninger, og i det hele taget er posten for opvarmning af boliger en af de tungere af slagsen. Det er derfor en sund Green Deal at sætte ind her, og sænke klimabelastningen fra boligen. Det er der flere måder man kan gøre på.
Med et solcelleanlæg kan du producere din helt egen 100% CO2-neutrale el
Bliv 100% CO2-neutral med solceller
Er du boligejer, og har du plads til et solcelleanlæg, så er det en god idé at tjekke vores tilbud på solcelleanlæg med batteri ud. I perioder med masser af sol, og dermed høj elproduktion, kan du potentielt gå hen og blive 100% CO2-neutral og uafhængig af elnettet. Med et batteri kan du endda gemme solcellestrømmen til om natten, hvor den kan drive dine varmepumper, oplade din elbil, elcykel og så videre.
Hvis du har olie- eller naturgasfyr i din bolig, så gør du klogt i at skifte til varmepumpe
Drop olie- og naturgasfyret og køb en varmepumpe i stedet
Det er også en god idé at droppe det oldgamle og klimaskadelige olie- eller naturgasfyr, og i stedet købe en varmepumpe. Bevares, vi ved det godt… Det kan godt virke uoverskueligt at vælge varmepumpe og få bestilt montering og installation. Men klikker du blot på linket, så føres du til vores artikel hvor der er tilbud og instruktioner.
Oplever du træk i boligen? Så er den sikkert utæt. Det er skidt for klimaet og din pengepung. Indhent derfor tilbud på hulmursisolering
Indhent tilbud på hulmursisolering, nye lavenergivinduer og lignende
Når du er skiftet til varmepumpe, og dermed en langt mere miljøvenlig opvarmningsform, så skal du naturligvis også have isoleret din bolig til UG. Du kan læse mere om tilbud og hulmursisolering pris i vores artikel, og se hvorfor det i denne forbindelse er en god løsning. Har du gamle utætte vinduer, så indhent også tilbud på 3-lags lavenergivinduer, da de på samme vis styrker ikke blot boligens isolering, men også komforten.
Tip nummer 3: Drop bilen på arbejde og køb en elcykel i stedet
Det sidste tip omhandler den daglige transport. For selv om stadig flere overgår til elbil i Danmark, så er det stadig de fossile biler der dominerer på landevejene. Med en elcykel kan du hurtigt og enkelt komme på arbejde og pendle i det daglige. Køretøjet fremstår som et reelt alternativ til bilen, og så er det samtidig et yderst klimavenligt transportmiddel.
Find en elcykel som er bedst i test, samt tilbud på varianter til priser ned til 15.000 kroner, i vores artikel om emnet. I artiklen besvarer vi også nogle af de oftest stillede spørgsmål om elcykler og Speed Pedelecs. Fordele er der som nævnt rigeligt af med elcykler. Det er således en langt billigere transportform, frem for biler, og så er det samtidig bedre for både klimaet, miljøet og din personlige sundhed, når du kaster dig i sadlen frem for foran bilrattet.
Og der har du dem altså… Vores 3 tips til at leve mere bæredygtigt. Vi håber du kunne bruge dem til noget, og hvis du selv har flere tips, eller måske spørgsmål, så deltag gerne i debatten nedenfor. Vi lover dig at vende tilbage med et svar hurtigst muligt.