Er det en god idé at slukke for din varmepumpe om sommeren? Og hvordan vedligeholder du den bedst? Bliv klogere her.
Danskerne har for længst kastet sig over de smarte varmepumper, og det er godt for klimaet. Det er nemlig en langt grønnere opvarmningsform i forhold til de gamle olie- og naturgasfyr. Men hvad gør man om sommeren, når temperaturerne stiger, og opvarmningsbehovet falder? Det ser vi nærmere på her.
Du kan sagtens slukke din varmepumpe om sommeren – i hvert fald hvis det er en luft til luft-model
Du kan roligt slukke din luft til luft varmepumpe om sommeren
Som vi tidligere her på GreenDeals.dk har set nærmere på, så kan du ganske problemfrit opvarme din helårsbolig med luft til luft varmepumper. Om sommeren er der dog sjældent behov for at have dem tændt, og du kan derfor roligt slukke for dem.
Her hos GreenDeals.dk opvarmer vi selv vores bolig med de populære Panasonic VZ9SKE varmepumper, og der er tradition for, at de så småt slukkes i maj måned. Luft til luft varmepumper tager ikke skade af at stå slukket sommeren over.
Du kan roligt trykke på “OFF-knappen” og slukke for din luft til luft varmepumpe om sommeren
En fleksibel løsning som hurtigt kan tændes hvis det bliver køligt
En kæmpe fordel ved luft til luft varmepumper er, at de er fleksible og lette at benytte. Bliver det således køligt i løbet af sommeren, som det for eksempel har været tilfældet her i juni 2024, så kan du hurtigt starte varmepumpen op igen, og så har du hurtigt varmet hytten op nå ny.
Anderledes forholder det sig med olie- og træpillefyr, hvor man først skal have styr på flydende eller fast brændsel, samt eventuelt skal have rengjort fyret. Varmepumperne er altså langt mere fleksible og lette at have med at gøre. Du skal blot tænde for dem, og så tager det kun ganske få minutter før du kan føle at temperaturen stiger.
Shop løs blandt det komplette udvalg af varmepumper
Bemærk: Nøje udvalgte reklamelinks. Priser kan være ændret. Anbefalet af GreenDeals.dk.
Luft til vand varmepumpen skal være tændt sommeren over
I modsætning til luft til luft-modellerne, så skal luft til vand varmepumperne være tændte sommeren over. Det skyldes som bekendt, at de ud over at producere varme til huset også bidrager med varmt brugsvand.
Luft til vand varmepumper, som den du ser her, skal typisk være tændte sommeren over, så de kan producere varmt brugsvand
Husk at skrue ned for radiatorerne
Da luft til vand varmepumpen fortsat er tændt sommeren over, skal du huske at skrue ned for dine radiatorer. Skru gerne op og ned for termostaterne en gang om måneden, så du undgår de sætter sig fast.
Husk at justere lidt på radiatorer og cirkulationspumpe sommeren over, så de ikke sætter sig fast
Husk også cirkulationspumpen
Vigtigt er det også at huske at slukke cirkulationspumpen sommeren over. Det er en klassisk fejl som mange danskere årligt glemmer, og som fører til et unødigt ekstra energiforbrug. I praksis skal du lukke for sommerventilen, slukke for cirkulationspumpen, og så ikke mindst huske at tænde for cirkulationspumpen i 10-20 sekunder en gang om måneden sommeren over. Så undgår du at den sætter sig fast.
Husk at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på solceller, montering og installation. Linket fører dig til bestillingssiden, og i ordrefeltet kan du for eksempel angive din boligs størrelse, hvilken retning taget peger samt dets hældning etc. Så hører du snart fra tre lokale, kompetente og autoriserede montører. Lettere bliver det ikke!
Få installeret solceller og få billig og miljøvenligt varmt brugsvand
Der er mange fordele ved solceller, og en af dem er, at de bidrager med rigeligt af strøm, og i særdeleshed om sommeren. Denne strøm kan du benytte til din luft til vand varmepumpe, som dermed kan producere nærmest 100% gratis og CO2-neutralt varmt brugsvand. Vi anbefaler dig derfor at indhente et tilbud på solceller i formularen ovenfor.
Har du luft til vand varmepumpen tændt sommeren over, så få også installeret solceller, og få miljøvenligt varmt brugsvand
Opsummering: Sådan håndterer du din varmepumpe om sommeren
Opvarmer du din bolig med en luft til luft varmepumpe, så kan du roligt slukke den sommeren over. Det tager den ikke skade af. Opvarmer du i stedet din bolig med en luft til vand varmepumpe, så skal den typisk forblive tændt sommeren over, så den kan producere varmt brugsvand. Husk at slukke for radiatorer og cirkulationspumpe, og dermed sænke dit energiforbrug.
Har du spørgsmål om hvordan du bedst håndterer din varmepumpe om sommeren? Så fyr endelig løs i kommentarfeltet nedenfor. Vi står klar til at hjælpe.