Varmepumper: Fordele og ulemper

Overvejer du at skifte fra olie- eller naturgasfyr til varmepumpe? Så læs med her, hvor du kan se fordele og ulemper ved varmepumper.

Der er ingen reel tvivl om, at varmepumperne bliver stadig mere populære her i Danmark. Hos GreenDeals.dk bifalder vi udviklingen. Varmepumper er nemlig særdeles energieffektive, og bidrager dermed til et lavere drivhusgasudslip fra opvarmningen af de danske hjem. Men skal du selv skifte til varmepumpe? Og hvilke fordele og ulemper er der? Bliv klogere her!

Varmepumper fordele og ulemper

Her finder du fordele og ulemper ved varmepumper

Lyt til vores varmepumpeerfaring

Du er landet på GreenDeals.dk – Danmarks grønne tilbudsportal. Vi ved hvad vi snakker om, og vi har selv omfattende varmepumpeerfaring. Vi har tidligere haft luft til vand-varmepumpe, og i dag opvarmes vores 178 m2 store bolig med to styk Panasonic VZ9SKE-varmepumper. Så overvejer du at købe en varmepumpe? Så gør du klogt i at lytte til vores erfaring!

Er din bolig stor, så overvej at købe topmodellen Panasonic VZ9SKE. Her kan du se den i brug i videoen fra GreenDeals.dk

Varmepumpetilbud: Køb din varmepumpe her

Inden vi kaster os over fordelene og ulemperne ved varmepumper, så følger her en række links til de webshops vi anbefaler, og som byder på et stort udvalg af billige varmepumper. Bemærk: Nøje udvalgte reklamelinks. Priser kan være ændretAnbefalet af GreenDeals.dk.

Varmepumper til priser fra 4.253 kroner

Varmepumper til priser fra 1.549,25 kroner

Varmepumper til priser fra 4.686 kroner

3 fordele ved varmepumper

Når vi taler om varmepumper, så er der rigeligt med fordele at opliste. Her følger tre af dem.

  • Fordel 1 – Et grønt og bæredygtigt valg: I forhold til olie- og naturgasfyr er varmepumper langt mere energieffektive. Køber du for eksempel luft til luft-topmodellen Panasonic VZ9SKE, så får du en varmepumpe med en SCOP på hele 6,2. Det betyder, at for hver 1 kWh el du bruger, får du hele 6,2 kWh energi ud af varmepumpen. Det er vanvittigt effektivt!

    Når man så samtidig konstaterer, at det danske elnet for hver dag der går bliver stadig mere grønt, og baseret på vedvarende energi, så er det naturligvis klart, at det er grøn og sund fornuft at opvarme sin bolig med en varmepumpe. I 2022 stammede hele 59,3% af det samlede danske elforbrug faktisk fra produktion fra vind og sol, hvilket er tæt på 100% CO2-neutral energi.
  • Fordel 2 – Er yderst lette at vedligeholde: Har du træpillefyr? Det har vi her hos GreenDeals.dk haft tidligere, og hold da op hvor kræver det en del vedligeholdelse. Der skal konstant renses filtre, fyldes træpiller på fyret, fjernes aske og så videre. Sjovt er det ikke. Varmepumper derimod, det er let som ingenting! Her skal du i udgangspunktet kun rense lidt støv fra nogle filtre fra indedelen én eller to gange pr. måned, og måske rengøre udedelen et par gange om året. Det er også en god idé at bestille et årligt servicetjek, så du sikrer dig at der er kølemiddel på systemet, og ingen utætheder. Ud over det, så er varmepumpen mere eller mindre vedligeholdelsfri.
  • Fordel 3 – Er billige i drift: Selv hvis du kun går op i det økonomiske aspekt, er det en god idé at droppe oliefyret, og skifte til varmepumpe i stedet. Der er nemlig i gennemsnit mange penge at spare. Husk endvidere, at du kan få nedsat din elafgift på forbrug over 4.000 kWh pr. år, hvis blot din primære opvarmningsform er registreret som “varmepumpe”, og du kontakter dit elselskab. Endnu en klar fordel!

3 ulemper ved varmepumper

Der er naturligvis også enkelte ulemper ved at bruge varmepumper. Vi har oplistet tre af dem her.

  • Ulempe 1 – Kan til tider støje: Varmepumper støjer en smule. I særdeleshed når det bliver rigtig koldt, og enheden kommer under pres. Typisk er det dog ikke det store problem. Du skal dog huske at placere udedelen mindst 3-4 meter fra skel, så naboer ikke klager over støjgener.
  • Ulempe 2 – Kræver en velisoleret bolig: Hvis du skal have varmen fra din varmepumpe udnyttet optimalt, er det afgørende at din bolig er velisoleret. Er den ikke det, så er det bare om at komme i gang. Det kan debatteres om dette overhovedet bør anses som en ulempe. Er din bolig dårligt isoleret, så er det trods alt bedst at få gjort noget ved det. Vi anbefaler dig at indhente tilbud på hulmursisolering som det første. Dernæst kan du også skifte til lavenergivinduer, for yderligere at sænke varmeudgifterne.
  • Ulempe 3 – Kræver fokus på placering, og yder lavere fremløbstemperatur: En mindre ulempe ved luft til luft-varmepumper er, at indedelen skal placeres optimalt i boligen, før alle rum opvarmes tilfredsstillende. Det er typisk ikke det store problem, men i få tilfælde kan det skabe lidt udfordringer. GreenDeals.dk anbefaler at du placerer indedelen centralt og åbent, så den varme luft kan cirkulere frit, og at dørene indendørs holdes åbne. En anden ulempe ved luft til luft-modellerne er, at de ikke opvarmer brugsvand. Kun luften opvarmes. Du skal derfor have en varmtvandsbeholder med elpatron til formålet. Noget langt de fleste dog har i forvejen.

    For luft til vand-varmepumpernes vedkommende er det en lille ulempe, at de producerer varmt vand med en lidt lavere fremløbstemperatur end tilfældet er det for olie- og naturgasfyr, samt for træpillefyr. Konsekvensen er, at du nogle gange skal have større radiatorer, så varmen bedre kan udnyttes. Forhør dig hos installatøren om hvorvidt dine radiatorer er dimensioneret korrekt til varmepumpen.

Indhent tilbud på montering og installation

Det er vigtigt at du lader fagfolk om at installere din nye varmepumpe. Det gør sig gældende uanset om det er en luft til luft eller luft til vand-model du skal have monteret.

3 GRATIS tilbud på installation af luft til vand-varmepumpe

Indhent 3 gratis og uforpligtende tilbud på køb, installation og montering af luft til vand varmepumpe. Klik på linket og indtast så i ordrefeltet at du “søger tilbud på køb og installation af ny luft til vand varmepumpe”. Skriv også hvor mange kvadratmeter din bolig er, og lidt om isoleringsstanden. Så hører du snart fra tre lokale og kompetente montører. Lettere bliver det ikke!

3 GRATIS tilbud på installation af luft til vand-varmepumpe
Erfaring med luft til vand varmepumpe udedel

Sådan ser en typisk udedel til luft til vand-varmepumper ud

3 GRATIS tilbud på installation af luft til luft-varmepumpe

Indhent 3 gratis og uforpligtende tilbud på installation og montering af varmepumpe. Indtast i ordrefeltet at du “søger tilbud på installation af ny luft til luft varmepumpe”. Nævn også gerne hvor stor din bolig er, lidt om dens isoleringsstand og hvor du ønsker ude- og indedel placeret. Så hører du snart fra tre lokale og kompetente montører. Lettere bliver det ikke!

3 GRATIS tilbud på installation af luft til luft-varmepumpe
Panasonic udedel til varmepumpe

Her er udedelen til luft til luft-varmepumpen Panasonic VZ9SKE – en regulær topmodel på markedet

Fordelene dominerer

Samlet set er der altså ingen tvivl om, at fordelene dominerer når vi taler om varmepumper, og at ulemperne er til at overse. Er du klar til at købe din kommende varmepumpe, så find tilbud i toppen af artiklen.

Vi håber du nu har fået et bedre overblik over fordele og ulemper ved varmepumper, og skulle det hænde at du har spørgsmål, så fyr endelig løs. Vi står klar til at besvare dem alle i kommentarfeltet nedenfor.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *